|
Lufthavnsscannere og CI: Det er
generelt kun kraftige magnetfelter, som dem man eksponeres for i en MR
scanner, der skal undgås når man bruger CI. Umiddelbart mener jeg derfor
ikke at der skulle være nogen fare forbundet med de påtænkte nye
helkropsscannere i lufthavne.
Der er dog feler forskellige typer, men de anvender ikke magnetfelter, men
radiobølger eller svage røntgenstråler. Om de radiobølger der findes i
nogle af de nyeste - men vistnok endnu ikke opstillede scannere - kan give
aktivitet i CI kredsløbet og dermed give lydfornemmelse hos brugeren tør
jeg ikke udtale mig om.
Med venlig Hilsen
Ture Andersen, OUH
**************
Batterier: Husk at tjekke om du har batterier til at klare dig
weekenden over. Hvis du løber tør eller er kommet hjemmefra uden
batterier, er du velkommen til at skrive eller sms til bestyrelsen
og vi vil forsøge at hjælpe dig.
Læs her
hvorfor man anbefaler Power One batterier.
*************
Her kan du se "9
gode råd til kommunikation med en hørehæmmet"
- lige til at printe ud.
**************
Vi har modtaget følgende spørgsmål:
Jeg har et stort spørgsmål som er at hvis jeg er ude og fiske
i båd og kommer til at tabe mit apparat!!!!!!!
Hvem skal så betale - er det forsikringen eller hvad?
Min store skræk er, at jeg skal blive puttet i en MR scanner i bevidstløs
tilstand, uden at personalet ved, at jeg har CI. F.eks. i forbindelse
med en ulykke. Kunne være fint med tips til, hvordan man kan gardere
sig mod det. Et kort i pungen hjælper jo ikke i den situation.
Fra OUH v/Aksel Grøntved har vi modtaget følgende
svar:
Ad 1 - Hvis man taber sin speech-processor i vandet.
Hvis det skyldes et uheld vil det normalt, som hvis det var et høreapparat,
være sygehuset eller ens forsikringsselskab der dækker udgiften.
Hvis der er en kendt skadevolder som har ødelagt processoren uagtsomt
eller med vilje, vil vedkommende være erstatningsansvarlig.
Ad 2 - Vedr. MR-skanning af en bevidstløs
person med Cochler-Implant.
Jeg har diskuteret dette med vores røntgentoverlæger og de
siger at spørgsmålet kun har teoretisk interesse fordi man
ikke starter med en MR-skanning hvis det drejer sig om bevidstløse
personer. Man vil altid foretage en CT-skanning først og den vil
afsløre at personen bærer CI. CT-skanning påvirker
ikke apparatets funktion.
P.s. Det er kun de kraftigste former
for MR-skanninger som kan påvirke apparatet og i værste fald
skade patienten. De fleste MR-skanninger med lav eller normal styrke kan
foretages uden at det er nødvendigt at fjerne magneten på
elektronikboksen først.
Dette gælder for CIer der er implanteret
de sidste 10 år. Ved ældre CIer er det usikkert om de overhovedet
tåler MR-skanning.
|