Hvad er Cochlear Implant ?

Hvad er Cochlear Implant
Et cochlear implant er et elektronisk apparat (CI) der overtager funktionen af et defekt indre øre (sneglen). Det gør det ved at omdanne akustisk information til elektriske impulser, som sendes direkte til hørenerven ved hjælp af indopererede elektroder. For at forstå hvordan CI virker, må man kende opbygningen af et normalt øre.

Sådan fungerer et normalt hørende øreNormal_hoerelse

  1. Lyden opfanges af det ydre øre og sendes via øregangen til trommehinden. Lyden sætter trommehinden i svingninger.
  2. Lyden forstærkes via de små mellemøreknogler (hammer,ambolt og stigbøjle) og sendes til det ovale vindue i sneglen.
  3. I sneglen sendes lyden igennem væske og stimulere “hårcellerne”. De “hårceller”, lyden først når, danner de lyse toner (“høje toner”). Længere oppe i sneglen bliver tonerne gradvis mørkere (“dybe”).
  4. Fra “hårcellerne” sendes lyden videre ad hørenerven til hjernen.

 


udstyr_paa_hoved

 

Sådan fungerer cochlear implant
Et CI består af en indvendig del og en udvendig del. Den udvendige del består af taleprocessor, mikrofon og transmitter. Mikrofonen opfanger lyde og sender dem videre til taleprocessoren. Taleprocessoren er en lille computer, som bearbejder lyden og sender den til en lille transmitter (sender). Den sidder fast på en magnet, hvis anden del er opereret ind under huden.

 

 

 

 

Oere_m_elektrodeTransmitteren overfører signalerne gennem huden til implantatet. Den indvendige del (implantatet), der sender lyden videre til hørenerven, består af dekoderen og elektroderne, som er forbundet med hinanden. Dekoderen opfanger lyden fra mikrofonen. Elektroderne, som er opereret ind i sneglen erstatter de ødelagte “hårceller”.

Tale er en kombination af lyde, som indeholder forskellige frekvenser. Cochlear implantatet analyserer frekvensindholdet af talen og sender det via elektroderne i CI videre til hørenerven som elektriske impulser.

 

Hvem kan have glæde af CI?

  • Patienter med pludselig opstået døvhed.
  • Patienter,  hvis hørelse efterhånden er blevet så dårlig, at de næsten ikke har glæde af høreapperat behandlingen.
  • Patienter, som er født døve eller er blevet døve, før de har lært sprog, vil kun kunne opnå
    lidt lydopfattelse. Fordi hørecenteret i hjernen ikke har været stimuleret/brugt i mange år, kan det ikke genoptrænes, så patienterne kan lære at forstå talesprog.
  • Patientens helbred skal være så godt, at vedkommende er i stand til at tåle narkose og til at gennemgå en operation der varer cirka tre timer.
  • Patienten skal være indstillet på genoptræning af den “nye hørelse”, så vedkommende lærer at bruge det optimalt.

Kilde: Århus Kommunehospital
Billeder stillet til rådighed af Danaflex A/S