Nødberedskab

Generelt er det sådan, at CI-centrene i Gentofte, Århus og Odense yder service på den førstkommende hverdag ved henvendelse i den normale åbningstid. I Gentofte oplyser man, at der næsten altid vil være en tekniker tilstede i åbningstiden – også i ferieperioder og mellem jul og nytår og at man bestræber sig på, at yde service samme dag.

Uden for centrenes åbningstider henvises til henholdsvis Danaflex og Advanced Bionics.

Danaflex

Danaflex har oprettet en vagttelefon – 24 43 47 77 – til brug i weekender og på helligdage.

Du kan ringe eller sende en sms. Herefter vil den vagthavende sørge for at formidle kontakt til en person, der kan hjælpe med at få programmeret en låneprocessor. Der er p.t. personer i Københavns-området( Birkerød), Sydsjælland (Sorø), Fyn (Odense), Århus og Aalborg.

Danaflex bestræber sig på, at hjælpen kommer så hurtigt som muligt – men naturligvis afhængig af tidspunktet.

Det er vigtigt, at brugeren selv er i besiddelse af mappen (programmerne), som er udleveret på CI-centret på en Danaflex USB-nøgle, idet Danaflex ikke kan skaffe dem fra CI-centrene i weekender og på helligdage.

Danaflex oplyser endeligt at vagttelefonen kun er beregnet til brug i de tilfælde, hvor det er selve CI´et , der er i udu. Det er derfor vigtigt, at brugeren selv har reservedele ( fx coils og kabler samt batterier)

Advanced Bionics

Også brugere med Advanced Bionics kan forvente god service udenfor CI-centrets normale åbningstider. Hvis ikke vi tager telefonen bedes du lægge en besked eller sende en sms og vi vender tilbage hurtigst muligt. Hotline – kan kontaktes på:

Telefon eller sms: +45 6122 5928

E-mail: info.sca@advancedbionics.com

Læs mere på http://www.advancedbionics.com/dk/dk/support.html

Brugeren kan sende indstillingsfilen på USB-stikket via mail eller pr. brev, hvorefter der fremsendes en låneprocessor.

MedEl

” Således oplyser Med-El, at der også her er 24 timers kontakt service for brugere udenfor CI-centrenes åbningstider.
Med-El oplyser, at brugerne kan ringe direkte til Nicolai Høier, der vil sørge for at fremskaffe oplysninger om og tage kontakt til lokale Med-El Centre, der kan være behjælpelig med at løs problemet

Brugere kan kontakte Nicolai Høier på +45 5377 8500 – også som SMS eller på følgende email adresse nicolai.hoier@mollerstrommedical.com

Udlandssupport

Danaflex

I forbindelse med udlandsrejser anbefaler Danaflex brugerne at medbringe den Danaflex memory-stick, der udleveres fra CI-centret med brugerens map.

Før ferien kan man på Cochlears hjemmeside www.cochlear.co.uk se, om der skulle være et CI-center eller distributør i nærheden af ens feriested. Se under support centre og vælg herefter Find a clinic. Gå derefter ind under den verdensdel, du skal rejse til og find pågældende land. Herefter vil du få en liste over de klinikker der er.

I de uheldige tilfælde, hvor man skulle få brug for at få lagt mappen ind i processoren igen, vil disse kunne være behjælpelige hermed.

Danaflex tilbyder også en ferie-leje-processor for 500 kr. for max. 3 uger.

Advanced Bionics

Advanced Bionics oplyser, at brugerne kan finde Advanced Bionics centre på http://www.advancedbionics.com/dk/dk/your_journey/find_a_clinic.html eller ringe direkte til AB Nordic, der vil sørge for at fremskaffe oplysninger om og tage kontakt til lokale Advanced Bionics centre, der kan hjælpe med at få løst problemet.

Også Advanced Bionics brugere kan låne en reserveprocessor – dette er uden omkostninger, dog skal brugeren tegne en forsikring, som dækker bortkomst eller beskadigelse af processoren.