Læs mere om Oticon Medical

Oticon Medical

Oticon Medical

I Oticon Medical forpligter vi os til at hjælpe mennesker med høretab, så de kan leve det liv, de ønsker, når høreapparater ikke er nok. Vores målsætning er at udvikle cochlearimplantater (CI) af bedste kvalitet. Derfor arbejder vi uafbrudt på at videreudvikle vores CI-løsninger.

Oticon Medical – en del af noget større

At overvinde de udfordringer, der følger med at have et høretab, er en holdindsats. Det kræver mange ressourcer og gode samarbejdspartnere. Oticon Medical er en del af danske Demant Group – en af verdens førende virksomheder inden for høreomsorg. Demant er den eneste koncern i verden som tilbyder udvikling af høreapparater, implantater og diagnostisk udstyr. Det betyder, at vi i Oticon Medical har adgang til viden, nytænkning, forskning fra andre afdelinger i koncernen samt fra dem, der bruger vores produkter. Med denne viden og disse erfaringer samlet et sted har vi det optimale udgangspunkt for at udvikle de bedste løsninger nu og i fremtiden.

Neuro 2 fra Oticon Medical

Neuro-systemet åbner op for en verden af lyd

Neurosystemet er det seneste CI-system fra Oticon Medical. Det er udviklet til at afhjælpe svære til meget svære perceptive høretab og består af en udvendig og en indvendig del. Neuro 2 er en lydprocessor, der placeres bag øret, og Neuro Ztier et lille implantat, der opereres ind under huden.

Brugerne siger samstemmende om Neuro 2, at lyden er klar, designet er flot og lydprocessoren vejer meget lidt samt at Neuro 2 er meget nemt at bruge.

Det tætte bånd til Oticon spiller også en særlig rolle, hvis man som bruger har behov for at kombinere et CI på det ene øre med et høreapparat på det andet. Produkterne fra Oticon Medical og Oticon understøtter hjernens arbejde i at få lyd til at give mening. Vi kalder denne egenskab for BrainHearing™, da vi rent faktisk hører med hjernen – ikke med ørerne.

Vi er tæt på vores brugere

Med base i Smørum er vi tæt på vores danske CI-brugere, så vi altid kan stå til rådighed med hjælp og vejledning. Hvis du har brug for uddybende information, er du velkommen til at kontakte det danske team, enten via telefon 39177200, e-mail info@oticonmedical.dk eller vi kan aftale et møde, hvor vi kan give en mere grundig introduktion af vores løsninger.

Derudover tilbyder vi support til vores brugere 24/7, så hvis man får problemer med sin lydprocessor uden for CI-klinikkens åbningstid, også aften, weekend eller helligdage, kan man altid få fat i os enten pr. telefon eller sms.

Du kan læse meget mere på www.oticonmedical.com/dk